Juridisk
Privatlivspolitik
Hvilke personoplysninger Talelike behandler, hvorfor, hvem der hjælper os, hvor længe vi gemmer dem, og hvad du kan bede os om.
- Hvem vi er
- Talelike er et produkt fra AI Softwarehus, KJ Venture ApS, CVR 45174344, Danmark.
- Adresse
- KJ Venture ApS, Johan Kellers Vej 18, 4. tv., 2450 København
- Gælder fra
- Kontakt
- [email protected]
Hvem er ansvarlig
KJ Venture ApS (AI Softwarehus), CVR 45174344, er dataansvarlig for de personoplysninger, der er beskrevet her. Skriv til [email protected], hvis du har spørgsmål.
Når du bruger Talelike til din egen hjemmeside, webshop eller dit CRM, bestemmer du, hvad der sker med dine besøgendes og kunders data. For de data er du dataansvarlig, og vi behandler dem på dine vegne, som beskrevet i vores databehandleraftale.
Denne hjemmeside
talelike.com sætter ingen cookies og indlæser ingen måling eller annoncer. Som alle webservere fører vores en almindelig log over hver forespørgsel: IP-adresse, tidspunkt, side og browser. Den bruger vi kun til at holde siden kørende og sikker.
Kontaktformularen sender ikke selv noget. Den åbner en mail i dit eget mailprogram. Skriver du til os, bruger vi det, du skriver, til at svare dig.
Din Talelike-konto
Når du opretter og bruger en konto, gemmer vi:
- dit navn, din mail, dit firmanavn og dit abonnement
- din adgangskode - kun som en krypteret hash, vi ikke kan læse
- login-sessioner og en log over handlinger på din konto med IP-adresse og browser, af hensyn til sikkerheden
- de faktureringsoplysninger, du giver os: navn, firma, CVR-nummer, adresse og fakturamail
- hvis du køber et domæne gennem os: de oplysninger om ejeren, registret kræver, fx navn, adresse og telefon
- beskeder, du sender os, på mail eller under Konto → Support
Betalte abonnementer faktureres, så vi beder aldrig om kortoplysninger.
Vi bruger oplysningerne til at levere den tjeneste, du har tilmeldt dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b), til at holde konti sikre og forhindre misbrug, som er vores legitime interesse (litra f), og til at føre regnskab efter bogføringsloven (litra c).
AI-funktioner
Talelikes skriveassistenter og andre AI-funktioner sender den tekst eller de billeder, det drejer sig om, til en AI-udbyder (OpenAI eller Anthropic), som laver resultatet. Det sker kun, når du eller en anden på din konto bruger en AI-funktion. Gratis har ingen AI-funktioner.
Hvem hjælper os
Talelike kører på vores egen server i Danmark med databasen på samme maskine. Disse virksomheder hjælper os med at drive tjenesten:
- Cloudflare - Netværket foran vores server: sikre forbindelser (HTTPS), DNS for domæner og videresendelse af mail (USA)
- Resend - Afsendelse af mails fra Talelike og fra din hjemmeside, webshop og dine udsendelser (USA)
- Stripe - Betalinger (USA)
- OpenAI - AI-funktioner: tekst- og billedforslag fra skriveassistenterne (USA)
- Anthropic - AI-funktioner: designforslag til din hjemmeside (USA)
- Openprovider - Registrering af domæne, kun hvis du køber et gennem os (Holland)
Flere af dem har hjemme i USA, så nogle data kan blive behandlet uden for EU. Vi sælger aldrig personoplysninger.
Hvor længe vi gemmer data
- Kontooplysninger: så længe du har en konto. Lukkes kontoen, sletter vi dem, og kopier i backup forsvinder senest efter otte uger.
- Tilmeldinger, der aldrig bliver gjort færdige: slettes automatisk efter 1-7 dage.
- Regnskabsmateriale: fem år, som bogføringsloven kræver.
- Backup: hver nat, gemt i 14 dage, plus en ugentlig kopi, der gemmes i otte uger.
- Mails og supportbeskeder: så længe vi har brug for dem for at hjælpe dig.
Dine rettigheder
Du kan bede om at se de personoplysninger, vi har om dig, og få dem rettet eller slettet. Du kan også bede os begrænse brugen af dem, gøre indsigelse mod brugen eller få dem udleveret i et format, du kan tage med andre steder hen. Skriv til [email protected].
Mener du, at vi behandler dine oplysninger forkert, kan du klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.
Ændringer i politikken
Når vi ændrer politikken, opdaterer vi datoen øverst. Ændringer, der har betydning for dig, giver vi også kontoejere besked om på mail.